DK  DE
 
Online Demo
17 Juli 2012, 12.00



available-on-the-app-store-logo

 

egruppe_QR

android-app-on-google-play-logo
QR_Kode_smartphone_eGruppe

 

Planlægning af vagter, registrering af tid og beregning af løntillæg - 100% online

eGruppe er et internetbaseret vagtplanlægningssystem, hvis drift og vedligeholdelse varetages af eGruppe selv. Med eGruppe får din virksomhed derfor et system, der er hurtigt at komme i gang med, og som er tilgængeligt døgnet rundt alle årets dage. Den nemme adgang, hurtige opstart og store brugervenlighed sikrer, at din virksomhed hurtigt vil drage nytte af systemets mange muligheder for optimering af dagligdagens rutiner. Allerede i løbet af den første uge vil I kunne opleve: 

 

  • Lettere planlægning
  • Større overblik for alle - såvel planlæggere som medarbejdere
  • Hurtig håndtering af vagtbytte
  • Hurtig og nem kommunikation med medarbejdere via internettet eller SMS
  • Korrekt og sikker registrering af medarbejdernes arbejdstid
  • Automatisk beregning af løngrundlaget, som kan overføres til lønsystemet
  • 

Vagtplanlægning
Medarbejderne kan til enhver tid slå vagtplanen op på internettet, så der ikke længere er tvivl om, hvilken version af vagplanen der er den aktuelle. Vagtplanlæggeren kan nemt få overblik over besatte og ledige vagter, og om vagtplanen svarer til medarbejdernes ønsker.

Vagter byttes nemt - ligeledes online - og kræver kun godkendelse af vagtplanlæggeren. Selve vagtbyttet overlades til medarbejderne, idet systemet kan sættes op til at "udbyde" den vagt, der ønskes byttet. Så snart vagtbyttet er godkendt, er vagtplanen opdateret og tilgængelig for medarbejderne.

Systemet indeholder tillige et stærkt kommunikationsværktøj, blandt andet muligheden for at sende SMS'er, som kan benyttes til at give såvel enkeltpersoner som grupper generelle beskeder, fx informationer om vagtbytte, påmindelse om mødetid, begivenheder, arrangementer osv.

Registrering af tid
I eGruppe kan du registrere medarbejdernes faktiske tider og således sammenholde dem med de planlagte tider, ligesom der kan beregnes overtidstillæg mv.

Registreringen af tid kan ske enten via en indbygget softwareterminal, som kan tilgås ved hjælp af en browser, eller via separate terminaler, herunder touchscreens eller fingeraftrykslæsere.

Beregning af løntillæg og overførsel til lønsystemet
eGruppe håndterer de fleste overenskomster og kan derfor omregne medarbejdernes tidsregistreringer til løndele. Tider og løndele kan overføres til lønsystemet, hvorved tastefejl og bortkomne data undgås. Du sparer tid ved lønbehandlingen og sikrer, at du altid udbetaler den korrekte løn.

eGruppe.dk arbejder tæt sammen med LESSOR A/S, som er medejer af eGruppe.dk ApS. LESSOR A/S, som siden 1972 har leveret løn-, tidsregistrerings- og HR-systemer til små, mellemstore og store virksomheder, har integreret vagtplanlægningssystemet med sine øvrige produkter. Integrationen betyder, at stamdata kan sættes op til at blive opdateret på tværs af systemerne, således at vedligeholdelse kun skal ske i et system. Derudover er der naturligvis mulighed for, at løndele fra eGruppe kan afleveres til en lang række forskellige lønsystemer. 

 
"eGruppe er et uundværligt redskab."

..der letter processen ved at lægge vagtplan, samtidig med at det forbedre kommunikationsvejene på caféen. De ansatte er nu en aktiv del af vagt-planlægningen og bruger egruppe dagligt til at sende beskeder indbyrdes eller oprette forums der højne det sociale liv på caféen. eGruppe er overskueligt og nemt at arbejde med for alle parter.


"Medarbejderne roser systemet, da de hele tiden kan være opdateret"

Nu har vi kørt med eGruppes løsning siden 2007 og det fungere bare super godt.

I LEGOLAND® har vi ca. 900 bruger på systemet, som er fordelt på 6 afdelinger. Vi ved derfor at systemet er effektivt, fleksibel og nemt at gå til.